Overblik

Lillebæltsbroen er en af Danmarks vigtigste trafikårer. Mere end 80.000 køretøjer krydser forbindelsen dagligt, og al togtrafik mellem landsdelene passerer den gamle bro fra 1935. Allerede i dag opleves trængsel, og prognoser viser, at presset vil vokse markant frem mod 2040.

En tredje Lillebæltsforbindelse er derfor ikke blot et spørgsmål om at reducere trængsel. Det er en investering i Danmarks mobilitet, vækst og sikkerhed. Behovet kan opsummeres i fire hovedargumenter, som uddybes nedenfor:

1. Erhverv og vækst

Erhvervslivet er helt afhængigt af en effektiv forbindelse over Lillebælt. Trængsel øger omkostningerne, hæmmer samhandel og svækker Danmarks placering i det eu-ropæiske marked.

• • 80.000 køretøjer passerer dagligt - dobbelt så mange som over Storebælt.
• • Trafikken stiger i området og prognoser viser kritisk trængsel efter 2040.
• Højere transportomkostninger og længere rejsetid gør det mindre attraktivt at handle på tværs, fordi kunder og leverandører opleves som længere væk.
• En tredje forbindelse kan koble Trekantområdet tættere på EU’s TEN-T netværk, som binder Europa sammen gennem hovedkorridorer for handel og transport. Det vil styrke områdets rolle som internationalt knudepunkt for investeringer og eksport.

2. Pendling og sammenhængskraft

Lillebælt binder ikke kun Trekantområdet internt, men også området sammen med arbejdsmarkeder på Fyn og i resten af landet. Forbindelsen gør det muligt for tusindvis af borgere at arbejde på den anden side af bæltet og for virksomheder at tiltrække arbejdskraft fra et langt større opland. Samtidig betyder forbindelsen meget for hverdagslivet, da den gør det lettere for familier og borgere at bo, arbejde og leve på tværs af landsdelene. Øget tilgængelighed kan derfor både styrke sammenhængskraften og afhjælpe rekrutteringsudfordringer.

• 81.000 personer pendler dagligt på tværs af Lillebælt.

• 23 % af arbejdsstyrken i Trekantområdet arbejder uden for området.

• 9 % arbejder i området men pendler ind via Lillebælt.

• 8,2 % af pendlerne rejser dagligt med tog, hvilket understreger behovet for øget jernbanekapacitet.

• En ny forbindelse kan øge mobiliteten yderligere og tiltrække flere pendlere.

3. Godstransport og logistik

Lillebælt er et hovedknudepunkt for Danmarks godstransport. Forbindelsen er afgørende både for vej- og banegods, og uden en ny forbindelse øges risikoen for flaskehalse i forsyningskæderne.

• 17 % af al dansk vejgodstransportarbejde krydser Lillebælt (2,4 mio. tonkm ud af 14,4 mio. tonkm).

• Al banegods mellem landsdelene passerer den gamle Lillebæltsbro fra 1935.

• Transportmængderne er stigende og vil forstærke presset frem mod 2040.

• En ny forbindelse er nødvendig for at sikre robuste forsyningskæder og kapacitet til fremtidens klimavenlige transport.

4. Kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed

Lillebælt er det eneste landbaserede bindeled mellem Jylland og Fyn. Det gør Danmark sårbar, da et nedbrud vil lamme både vej- og jernbaneforbindelserne mellem landsdelene. En tredje forbindelse vil styrke robustheden, øge forsyningssikkerheden og sikre, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser.

• Ét nedbrud kan lamme hele landets transport, da der ikke findes realistiske alternative korridorer.

• En tredje forbindelse øger robusthed og reducerer sårbarhed i kritiske situationer som ulykker, cyberangreb eller sabotage.

• For NATO er Lillebælt en nøglekorridor for Host Nation Support: transport af militært materiel og personel gennem Danmark til Østersøen og Baltikum.

• Banedanmark og Vejdirektoratet har etableret et fælles kommissorium om en ny Lillebæltsforbindelse, hvilket understreger den nationale betydning og nødvendigheden af handling.