back icon

Om Lillebæltskomitéen

Hvem er Lillebæltskomitéen?

Lillebæltskomitéen er et offentligt/privat samarbejde, som vil arbejde for at fremtidssikre forbindelsen over Lillebælt gennem etablering af en parallelforbindelse (en tredje Lillebæltsforbindelse, der ligger parallelt med den Ny Lillebæltsbro).

Komitéen arbejder dermed for at sikre, at infrastrukturen også i fremtiden understøtter virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og tiltrække arbejdskraft.

Hvorfor en Lillebæltskomité?

En parallelforbindelse skal i den sidste ende vedtages af Folketinget. Derfor er det vigtigt, at kommuner, erhvervsliv og andre interessenter går sammen for at skabe en aktør, der er stærk nok til at blive hørt på Christiansborg.

Lillebæltskomitéen vil med opbakning fra regionens erhvervsliv og støtte fra en række kommuner og andre interessenter være en aktør, der bliver lyttet til. Komitéen skal samtidig bidrage til at opsamle, bearbejde og videreformidle viden om en parallelforbindelse, således at alle beslutninger bliver truffet ud fra et velkvalificeret grundlag

Møder i styregruppen

Torsdag d. 14. august 2025 kl. 12.30-13.00

Torsdag 25. september 2025 kl. 16.00-16.30

Onsdag 12. november 2025 kl.15.30-16.00